|
|
Johan årets idrætsleder |
| | johan som årets idrætsleder |
Det blev sagt om Johan Kimose Frandsen, Hvidovre Bokse Klubs formand, der blev hyldet som årets idrætsleder i Hvidovre, ved den kommunale sammenkomst for lokale eliteidrætsudøvere på Rådhuset forleden.
Johan Kimose Frandsen har de sidste 10-12 år været ildsjælen i Hvidovre Bokse Klub, hvor han bruger næsten hele sin fritid, - både aftener og weekender. Han tager sig meget af socialt belastede unge, og det er lykkedes ham at bringe adskillige tilbage på ret køl.
For mange af dem har bokseklubben tilmed været deres andet hjem, og Johan er næsten blevet som en far for dem.
I motivationen for hædringen fremhæves det også, at Johan har gjort Hvidovre Bokse Klub til en af de bedste og største i landet med flere danske mestre og landsholdsboksere. Han har også gjort klubben og Hvidovre kendt i udlandet, bl,a. ved etableringen af Hvidovre Box Cup, samt holddeltagelse i stævner så langt væk som i Sydafrika.
- Johan har ikke alene styret klubben på en meget positiv måde, han har samtidig været enormt engageret i klubbens sociale liv, og været igangsætter og tovholder på mange projekter gennem årene, fastslår FIHs formand Erik Petersen, - og tilføjer, at bokseformanden også er uhyre aktiv på andre fronter, bl.a. som bestyrelsesmedlem i FIH, i Folkeoplysningsudvalget samt inden for bokseunionen.
Tilbage...
|
|
|